Pension

FIRE og pensions-gap

Planlægger du økonomisk uafhængighed før folkepensionsalderen (typisk 67 år), skal du selv dække udgifterne i gap-perioden. Eksempel: FIRE som 45-årig giver ca. 22 år før folkepension – her bærer frie midler (og evt. ASK) hovedparten, mens ratepension først kan komme fra ca. 62 år.

Folkepension fra67 år
Ratepension fra62 år
PAL-afgiftca. 15,3%
Folkepension (enlig)12.000–15.000 kr./md.

FIRE og pensions-gap

Planlægger du økonomisk uafhængighed før folkepensionsalderen (typisk 67 år), skal du selv dække udgifterne i gap-perioden. Eksempel: FIRE som 45-årig giver ca. 22 år før folkepension – her bærer frie midler (og evt. ASK) hovedparten, mens ratepension først kan komme fra ca. 62 år.

  • En velstruktureret pensionsopsparing kan reducere hvad du skal spare op i frie midler – men pengene er låst længere.
  • Ratepension fra tidligst 5 år før folkepensionsalder (pt. ca. 62) kan lukke en del af gap'et.
  • Typisk rækkefølge i udbetalingsfasen: nødpulje → ASK → frie midler → ratepension → folkepension + ATP.
  • Brug pension-gap-beregneren med realistisk forbrug og afkast – og læg en buffer til sekvensrisiko (dårlige år lige efter FIRE).
Praktisk eksempel: 25.000 kr./md. i 22 år er ca. 6,6 mio. kr. i udgifter før afkast. Med afkast og inflation falder det nødvendige startbeløb – men gap'et er stadig den største post i mange danske FIRE-planer.
calc

Pension-gap beregner

Beregn hvor meget du skal have i frie midler fra FIRE-alder til folkepension.

Åbn beregner →
guide

Udbetalingsrækkefølge

Hvilke kasser du bør tømme først i FIRE-fasen.

Læs guiden →
calc

FIRE-beregner

Se hvornår du når målet – med eller uden pension medregnet.

Åbn beregner →

Se også oversigt · satser 2026 · om os.

Om FIRE og pensions-gap

Siden handler om FIRE og pensions-gap. Målet er at give dig et dansk, praktisk overblik, så du kan træffe bedre beslutninger på vejen til økonomisk uafhængighed.

Planlægger du økonomisk uafhængighed før folkepensionsalderen (typisk 67 år), skal du selv dække udgifterne i gap-perioden. Eksempel: FIRE som 45-årig giver ca. 22 år før folkepension – her bærer frie midler (og evt. ASK) hovedparten, mens ratepension først kan komme fra ca. 62 år.

Planlægger du økonomisk uafhængighed før folkepensionsalderen (typisk 67 år), skal du selv dække udgifterne i gap-perioden. Eksempel: FIRE som 45-årig giver ca. 22 år før folkepension – her bærer frie midler (og evt. ASK) hovedparten, mens ratepension først kan komme fra ca. 62 år.

Pension som en del af FIRE

FIRE handler ikke kun om frie investeringer. Ratepension, livrente, aldersopsparing og arbejdsgiverordninger kan dække en stor del af forbruget fra 60'erne og frem — og dermed sænke det beløb, du skal have i frie midler.

Et konkret pejlemærke (eks. E): ved Coast med 1,5 mio. kr. som 35-årig får du typisk kan nå 6 mio. ved 65 med ~7 % p.a. uden ny opsparing — justér altid efter din egen husstand, gæld og risikovillighed. Tallene er illustrative og erstatter ikke en personlig plan.

Praktisk næste skridt

Log ind på PensionsInfo, notér forventede udbetalinger, og brug vores pension-gap- og folkepensionsværktøjer til at se, hvor stort hullet er før folkepension.

  • Start med dit månedlige forbrug (inkl. bolig, forsikring, transport og buffer).
  • Opdel formue i ASK, frie midler og pension — de har forskellig skat og rådighed.
  • Regn både optimistisk og konservativt (fx 3,5 % og 4,5 % udbetalingsrate).
  • Opdater planen mindst én gang om året eller ved større livsændringer.

Typiske fejl

Mange undervurderer boligudgifter, overvurderer fremtidigt afkast eller glemmer lagerbeskatning og inflation. Andre glemmer, at tidlig exit fra arbejdsmarkedet kan påvirke optjening til folkepension og forsikringsordninger via jobbet. Brug derfor flere scenarier — ikke kun ét «perfekt» regneark.

En anden fejl er at jage den «bedste» platform eller fond hver måned. Til FIRE er konsistens, lave omkostninger og en strategi, du kan holde i 20–40 år, vigtigere end at optimere den sidste promille i kurtage.

Næste skridt

Når du har regnet på denne side, kan du gå videre til den relaterede guide her, se alle beregnere eller læse mere under guides. Har du spørgsmål til sitet (ikke personlig rådgivning), se om os & kontakt.

Eksempel på en simpel arbejdsproces

1) Notér dit nuværende forbrug og din opsparingsrate. 2) Estimer formue i ASK, frie midler og pension hver for sig. 3) Kør både et base-case og et stress-case (lavere afkast, højere inflation, jobskifte). 4) Vælg én primær handling for de næste 90 dage — fx fyld ASK, øg automatisk overførsel, eller nedbring dyrest gæld. 5) Sæt en årlig revision i kalenderen (fx januar), hvor du opdaterer satser og plan.

Den proces lyder simpel, men den adskiller dem, der bare «kigger på tal», fra dem, der faktisk rykker sig. FireDanmark.dk er bygget til at understøtte netop den rytme: regn, læs, justér, gentag.

Ofte stillede spørgsmål om FIRE og pensions-gap

Er det her finansiel rådgivning? Nej. Alt indhold er generel information og undervisning om FIRE under danske forhold. Du er selv ansvarlig for dine valg.

Hvor ofte skal jeg opdatere mine antagelser? Mindst årligt, og ved store livsændringer (boligkøb, barn, jobskifte, arv, skilsmisse). Små justeringer i forbrug eller afkast kan ændre tidslinjen markant.

Kan jeg stole på historiske afkast? Historik er en pejling, ikke en garanti. Brug flere scenarier, og undgå at planlægge med det mest optimistiske tal alene.

Hvad med inflation og skat? Begge dele er afgørende i Danmark. Tænk i købekraft og i netto efter skat — især ved lagerbeskatning, aktieindkomst og pensionsudbetalinger. Se også satser 2026 og vores skat-guides.

Sådan passer siden ind på FireDanmark.dk

Vi samler beregnere, guides og platformsoversigter, så du ikke skal hoppe mellem Facebook-tråde, udenlandske blogs og forældede regneark. Målet er, at du på få minutter kan forstå et emne, regne på det, og finde næste relevante side. Hvis noget er uklart eller forældet, skriv til os via om-siden — vi retter gerne faktuelle fejl.

Opdateret august 2026. Indholdet er generel information om FIRE i Danmark og udgør ikke personlig økonomisk, juridisk eller skatterådgivning. Bekræft altid satser og regler hos officielle kilder (fx Skattestyrelsen, din bank og PensionsInfo).